publicerad: 2015
värderare
värd·er·are
[‑e`r‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. värderarna • till värdera 1
| Singular | |
|---|---|
| en värderare | obestämd form |
| en värderares | obestämd form genitiv |
| värderaren | bestämd form |
| värderarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| värderare | obestämd form |
| värderares | obestämd form genitiv |
| värderarna | bestämd form |
| värderarnas | bestämd form genitiv |


