publicerad: 2015
weber
weber
[ve´ber]
substantiv
~n; pl. ~ • en måttenhet för magnetiskt flöde
| Singular | |
|---|---|
| en weber | obestämd form |
| en webers | obestämd form genitiv |
| webern | bestämd form |
| weberns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| weber | obestämd form |
| webers | obestämd form genitiv |
| weberna | bestämd form |
| webernas | bestämd form genitiv |


