publicerad: 2015
äldste
äldste
substantiv
~n • mest i äldre tid: förtroendeman i församling, socken e.d.
| Singular | |
|---|---|
| en äldste | obestämd form |
| en äldstes | obestämd form genitiv |
| äldsten | bestämd form |
| äldstens | bestämd form genitiv |


