publicerad: 2015
öbåge
ö|båge
substantiv
~n öbågar • bågformig kedja av vulkaniska öar
| Singular | |
|---|---|
| en öbåge | obestämd form |
| en öbåges | obestämd form genitiv |
| öbågen | bestämd form |
| öbågens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| öbågar | obestämd form |
| öbågars | obestämd form genitiv |
| öbågarna | bestämd form |
| öbågarnas | bestämd form genitiv |


