publicerad: 2015
ömsning
öms·ning
substantiv
~en ~ar ömsa
| Singular | |
|---|---|
| en ömsning | obestämd form |
| en ömsnings | obestämd form genitiv |
| ömsningen | bestämd form |
| ömsningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ömsningar | obestämd form |
| ömsningars | obestämd form genitiv |
| ömsningarna | bestämd form |
| ömsningarnas | bestämd form genitiv |


