publicerad: 2015
örlogsman
ör·logs|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen • äv. en manet
| Singular | |
|---|---|
| en örlogsman | obestämd form |
| en örlogsmans | obestämd form genitiv |
| örlogsmannen | bestämd form |
| örlogsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| örlogsmän | obestämd form |
| örlogsmäns | obestämd form genitiv |
| örlogsmännen | bestämd form |
| örlogsmännens | bestämd form genitiv |


