publicerad: 2015
örtmedicin
ört|med·ic·in
substantiv
~en ~er • till medicin 2 ört
| Singular | |
|---|---|
| en örtmedicin | obestämd form |
| en örtmedicins | obestämd form genitiv |
| örtmedicinen | bestämd form |
| örtmedicinens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| örtmediciner | obestämd form |
| örtmediciners | obestämd form genitiv |
| örtmedicinerna | bestämd form |
| örtmedicinernas | bestämd form genitiv |


