publicerad: 2015
överenskommelse
över·ens|komm·else
substantiv
~n ~r överenskomma
| Singular | |
|---|---|
| en överenskommelse | obestämd form |
| en överenskommelses | obestämd form genitiv |
| överenskommelsen | bestämd form |
| överenskommelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| överenskommelser | obestämd form |
| överenskommelsers | obestämd form genitiv |
| överenskommelserna | bestämd form |
| överenskommelsernas | bestämd form genitiv |


