publicerad: 2015
överilning
över|il·ning
substantiv
~en ~ar överila
| Singular | |
|---|---|
| en överilning | obestämd form |
| en överilnings | obestämd form genitiv |
| överilningen | bestämd form |
| överilningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| överilningar | obestämd form |
| överilningars | obestämd form genitiv |
| överilningarna | bestämd form |
| överilningarnas | bestämd form genitiv |


