publicerad: 2015
överlevare
över|lev·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑levarna • till överleva 2
| Singular | |
|---|---|
| en överlevare | obestämd form |
| en överlevares | obestämd form genitiv |
| överlevaren | bestämd form |
| överlevarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| överlevare | obestämd form |
| överlevares | obestämd form genitiv |
| överlevarna | bestämd form |
| överlevarnas | bestämd form genitiv |


