publicerad: 2015
ackompanjatör
ac·komp·anj·at·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • mansperson som ackompanjerar
| Singular | |
|---|---|
| en ackompanjatör | obestämd form |
| en ackompanjatörs | obestämd form genitiv |
| ackompanjatören | bestämd form |
| ackompanjatörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ackompanjatörer | obestämd form |
| ackompanjatörers | obestämd form genitiv |
| ackompanjatörerna | bestämd form |
| ackompanjatörernas | bestämd form genitiv |


