publicerad: 2015
ackreditering
ac·kred·it·er·ing
substantiv
~en ~ar ackreditera
| Singular | |
|---|---|
| en ackreditering | obestämd form |
| en ackrediterings | obestämd form genitiv |
| ackrediteringen | bestämd form |
| ackrediteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ackrediteringar | obestämd form |
| ackrediteringars | obestämd form genitiv |
| ackrediteringarna | bestämd form |
| ackrediteringarnas | bestämd form genitiv |


