publicerad: 2015
bäring
bär·ing
substantiv
~en ~ar • läge med avseende på kompassriktning; ha bäring på ngt syfta på ngt, ha betydelse för ngt
| Singular | |
|---|---|
| en bäring | obestämd form |
| en bärings | obestämd form genitiv |
| bäringen | bestämd form |
| bäringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bäringar | obestämd form |
| bäringars | obestämd form genitiv |
| bäringarna | bestämd form |
| bäringarnas | bestämd form genitiv |


