publicerad: 2015
bilinspektör
bil|in·spekt·ör
substantiv
~en ~er bil inspektör
| Singular | |
|---|---|
| en bilinspektör | obestämd form |
| en bilinspektörs | obestämd form genitiv |
| bilinspektören | bestämd form |
| bilinspektörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bilinspektörer | obestämd form |
| bilinspektörers | obestämd form genitiv |
| bilinspektörerna | bestämd form |
| bilinspektörernas | bestämd form genitiv |


