publicerad: 2015
bilkooperativ
bil|ko·op·er·at·iv
substantiv
~et; pl. ~ bil 2kooperativ
| Singular | |
|---|---|
| ett bilkooperativ | obestämd form |
| ett bilkooperativs | obestämd form genitiv |
| bilkooperativet | bestämd form |
| bilkooperativets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bilkooperativ | obestämd form |
| bilkooperativs | obestämd form genitiv |
| bilkooperativen | bestämd form |
| bilkooperativens | bestämd form genitiv |


