publicerad: 2015
blankofullmakt
blanko|full·makt
substantiv
~en ~er • till in blanco fullmakt
| Singular | |
|---|---|
| en blankofullmakt | obestämd form |
| en blankofullmakts | obestämd form genitiv |
| blankofullmakten | bestämd form |
| blankofullmaktens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| blankofullmakter | obestämd form |
| blankofullmakters | obestämd form genitiv |
| blankofullmakterna | bestämd form |
| blankofullmakternas | bestämd form genitiv |


