publicerad: 2015
brandbefäl
brand|be·fäl
substantiv
~et; pl. ~ • till befäl 2 brand
| Singular | |
|---|---|
| ett brandbefäl | obestämd form |
| ett brandbefäls | obestämd form genitiv |
| brandbefälet | bestämd form |
| brandbefälets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| brandbefäl | obestämd form |
| brandbefäls | obestämd form genitiv |
| brandbefälen | bestämd form |
| brandbefälens | bestämd form genitiv |


