publicerad: 2015
desertör
de·sert·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • till desertera
| Singular | |
|---|---|
| en desertör | obestämd form |
| en desertörs | obestämd form genitiv |
| desertören | bestämd form |
| desertörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| desertörer | obestämd form |
| desertörers | obestämd form genitiv |
| desertörerna | bestämd form |
| desertörernas | bestämd form genitiv |


