publicerad: 2015
docentur
doc·ent·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • ofta oavlönad docentbefattning
| Singular | |
|---|---|
| en docentur | obestämd form |
| en docenturs | obestämd form genitiv |
| docenturen | bestämd form |
| docenturens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| docenturer | obestämd form |
| docenturers | obestämd form genitiv |
| docenturerna | bestämd form |
| docenturernas | bestämd form genitiv |


