publicerad: 2015
dodekaeder
dodeka·eder
[‑e´der]
substantiv
~n dodekaedrar • polyeder med tolv begränsningsytor
| Singular | |
|---|---|
| en dodekaeder | obestämd form |
| en dodekaeders | obestämd form genitiv |
| dodekaedern | bestämd form |
| dodekaederns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dodekaedrar | obestämd form |
| dodekaedrars | obestämd form genitiv |
| dodekaedrarna | bestämd form |
| dodekaedrarnas | bestämd form genitiv |


