publicerad: 2015
expeditionskår
ex·ped·it·ions|kår
substantiv
~en ~er • militär styrka som opererar utanför det egna landet
| Singular | |
|---|---|
| en expeditionskår | obestämd form |
| en expeditionskårs | obestämd form genitiv |
| expeditionskåren | bestämd form |
| expeditionskårens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| expeditionskårer | obestämd form |
| expeditionskårers | obestämd form genitiv |
| expeditionskårerna | bestämd form |
| expeditionskårernas | bestämd form genitiv |


