publicerad: 2015
förargelse
för·arg·else
substantiv
~n ~r förarga
| Singular | |
|---|---|
| en förargelse | obestämd form |
| en förargelses | obestämd form genitiv |
| förargelsen | bestämd form |
| förargelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förargelser | obestämd form |
| förargelsers | obestämd form genitiv |
| förargelserna | bestämd form |
| förargelsernas | bestämd form genitiv |


