publicerad: 2015
förlösning
för·lös·ning
substantiv
~en ~ar förlösa
| Singular | |
|---|---|
| en förlösning | obestämd form |
| en förlösnings | obestämd form genitiv |
| förlösningen | bestämd form |
| förlösningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förlösningar | obestämd form |
| förlösningars | obestämd form genitiv |
| förlösningarna | bestämd form |
| förlösningarnas | bestämd form genitiv |


