publicerad: 2015
förordnande
för·ordn·ande
substantiv
~t ~n • till förordna 1: förordnandet gäller tillsvidare
| Singular | |
|---|---|
| ett förordnande | obestämd form |
| ett förordnandes | obestämd form genitiv |
| förordnandet | bestämd form |
| förordnandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förordnanden | obestämd form |
| förordnandens | obestämd form genitiv |
| förordnandena | bestämd form |
| förordnandenas | bestämd form genitiv |


