publicerad: 2015
försummelse
för·summ·else
substantiv
~n ~r försumma
| Singular | |
|---|---|
| en försummelse | obestämd form |
| en försummelses | obestämd form genitiv |
| försummelsen | bestämd form |
| försummelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| försummelser | obestämd form |
| försummelsers | obestämd form genitiv |
| försummelserna | bestämd form |
| försummelsernas | bestämd form genitiv |


