publicerad: 2015
förtappelse
för·tapp·else
substantiv
~n • ⟨relig.⟩ förtappad
| Singular | |
|---|---|
| en förtappelse | obestämd form |
| en förtappelses | obestämd form genitiv |
| förtappelsen | bestämd form |
| förtappelsens | bestämd form genitiv |


