publicerad: 2015
förtroendeman
för·tro·ende|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen förtroende 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en förtroendeman | obestämd form |
| en förtroendemans | obestämd form genitiv |
| förtroendemannen | bestämd form |
| förtroendemannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förtroendemän | obestämd form |
| förtroendemäns | obestämd form genitiv |
| förtroendemännen | bestämd form |
| förtroendemännens | bestämd form genitiv |
SAOL
