publicerad: 2015
gillesbroder
gill·es|broder
substantiv
~n ‑bröder • jfr bror 2
| Singular | |
|---|---|
| en gillesbroder | obestämd form |
| en gillesbroders | obestämd form genitiv |
| gillesbrodern | bestämd form |
| gillesbroderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gillesbröder | obestämd form |
| gillesbröders | obestämd form genitiv |
| gillesbröderna | bestämd form |
| gillesbrödernas | bestämd form genitiv |


