publicerad: 2015
gladiator
gladi·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • i Romarriket: person som inför publik tvingades delta i livsfarlig kamp
| Singular | |
|---|---|
| en gladiator | obestämd form |
| en gladiators | obestämd form genitiv |
| gladiatorn | bestämd form |
| gladiatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gladiatorer | obestämd form |
| gladiatorers | obestämd form genitiv |
| gladiatorerna | bestämd form |
| gladiatorernas | bestämd form genitiv |


