publicerad: 2015
gudsförnekare
guds|för·nek·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑förnekarna gud förnekare
| Singular | |
|---|---|
| en gudsförnekare | obestämd form |
| en gudsförnekares | obestämd form genitiv |
| gudsförnekaren | bestämd form |
| gudsförnekarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gudsförnekare | obestämd form |
| gudsförnekares | obestämd form genitiv |
| gudsförnekarna | bestämd form |
| gudsförnekarnas | bestämd form genitiv |


