publicerad: 2015
hälare
häl·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. hälarna • jfr häleri
| Singular | |
|---|---|
| en hälare | obestämd form |
| en hälares | obestämd form genitiv |
| hälaren | bestämd form |
| hälarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hälare | obestämd form |
| hälares | obestämd form genitiv |
| hälarna | bestämd form |
| hälarnas | bestämd form genitiv |


