publicerad: 2015
halo
halo
[ha´lo]
substantiv
~n ~r • halofenomen
| Singular | |
|---|---|
| en halo | obestämd form |
| en halos | obestämd form genitiv |
| halon | bestämd form |
| halons | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| halor | obestämd form |
| halors | obestämd form genitiv |
| halorna | bestämd form |
| halornas | bestämd form genitiv |


