publicerad: 2015
harläpp
har|läpp
substantiv
~en ~ar • jfr harmynt
| Singular | |
|---|---|
| en harläpp | obestämd form |
| en harläpps | obestämd form genitiv |
| harläppen | bestämd form |
| harläppens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| harläppar | obestämd form |
| harläppars | obestämd form genitiv |
| harläpparna | bestämd form |
| harläpparnas | bestämd form genitiv |


