publicerad: 2015
hovmålare
hov|mål·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑målarna • mest i äldre tid
| Singular | |
|---|---|
| en hovmålare | obestämd form |
| en hovmålares | obestämd form genitiv |
| hovmålaren | bestämd form |
| hovmålarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hovmålare | obestämd form |
| hovmålares | obestämd form genitiv |
| hovmålarna | bestämd form |
| hovmålarnas | bestämd form genitiv |


