publicerad: 2015
incidens
in·cid·ens
[‑en´s]
substantiv
~en ~er • antal inträffade händelser ofta sjukdomsfall under en viss period
| Singular | |
|---|---|
| en incidens | obestämd form |
| en incidens | obestämd form genitiv |
| incidensen | bestämd form |
| incidensens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| incidenser | obestämd form |
| incidensers | obestämd form genitiv |
| incidenserna | bestämd form |
| incidensernas | bestämd form genitiv |


