publicerad: 2015
inställelseorder
in·ställ·else|order
substantiv
~n; pl. ~ • ⟨mil.⟩ inställelse order 1
| Singular | |
|---|---|
| en inställelseorder | obestämd form |
| en inställelseorders | obestämd form genitiv |
| inställelseordern | bestämd form |
| inställelseorderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| inställelseorder | obestämd form |
| inställelseorders | obestämd form genitiv |
| inställelseorderna | bestämd form |
| inställelseordernas | bestämd form genitiv |


