publicerad: 2015
kärande
kär·ande
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ~na • ⟨jur.⟩ till kära 2
| Singular | |
|---|---|
| en kärande | obestämd form |
| en kärandes | obestämd form genitiv |
| käranden | bestämd form |
| kärandens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kärande | obestämd form |
| kärandes | obestämd form genitiv |
| kärandena | bestämd form |
| kärandenas | bestämd form genitiv |


