publicerad: 2015
kampanil
kampan·il
[‑i´l]
substantiv
~en ~er • klocktorn till kyrka
| Singular | |
|---|---|
| en kampanil | obestämd form |
| en kampanils | obestämd form genitiv |
| kampanilen | bestämd form |
| kampanilens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kampaniler | obestämd form |
| kampanilers | obestämd form genitiv |
| kampanilerna | bestämd form |
| kampanilernas | bestämd form genitiv |


