publicerad: 2015
kelimmatta
kelim|matta
substantiv
~n ‑mattor kelim 1matta 1
| Singular | |
|---|---|
| en kelimmatta | obestämd form |
| en kelimmattas | obestämd form genitiv |
| kelimmattan | bestämd form |
| kelimmattans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kelimmattor | obestämd form |
| kelimmattors | obestämd form genitiv |
| kelimmattorna | bestämd form |
| kelimmattornas | bestämd form genitiv |


