publicerad: 2015
knallert
knall·ert
[knal´‑]
substantiv
~en ~ar • moped
| Singular | |
|---|---|
| en knallert | obestämd form |
| en knallerts | obestämd form genitiv |
| knallerten | bestämd form |
| knallertens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| knallertar | obestämd form |
| knallertars | obestämd form genitiv |
| knallertarna | bestämd form |
| knallertarnas | bestämd form genitiv |


