publicerad: 2015
kollusion
kol·lus·ion
substantiv
~en • medvetet försvårande av utredning i brottmål
| Singular | |
|---|---|
| en kollusion | obestämd form |
| en kollusions | obestämd form genitiv |
| kollusionen | bestämd form |
| kollusionens | bestämd form genitiv |


