publicerad: 2015
konstaterande
kon·stat·er·ande
substantiv
~t ~n konstatera
| Singular | |
|---|---|
| ett konstaterande | obestämd form |
| ett konstaterandes | obestämd form genitiv |
| konstaterandet | bestämd form |
| konstaterandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konstateranden | obestämd form |
| konstaterandens | obestämd form genitiv |
| konstaterandena | bestämd form |
| konstaterandenas | bestämd form genitiv |


