publicerad: 2015
korrigering
kor·rig·er·ing
substantiv
~en ~ar korrigera
| Singular | |
|---|---|
| en korrigering | obestämd form |
| en korrigerings | obestämd form genitiv |
| korrigeringen | bestämd form |
| korrigeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| korrigeringar | obestämd form |
| korrigeringars | obestämd form genitiv |
| korrigeringarna | bestämd form |
| korrigeringarnas | bestämd form genitiv |


