publicerad: 2015
krigskabinett
krigs|kab·in·ett
substantiv
~et; pl. ~ • till kabinett 3 krig
Singular | |
---|---|
ett krigskabinett | obestämd form |
ett krigskabinetts | obestämd form genitiv |
krigskabinettet | bestämd form |
krigskabinettets | bestämd form genitiv |
Plural | |
krigskabinett | obestämd form |
krigskabinetts | obestämd form genitiv |
krigskabinetten | bestämd form |
krigskabinettens | bestämd form genitiv |