publicerad: 2015
lärjunge
lär|junge
substantiv
~n ‑jungar • elev; efterföljare; apostel
| Singular | |
|---|---|
| en lärjunge | obestämd form |
| en lärjunges | obestämd form genitiv |
| lärjungen | bestämd form |
| lärjungens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| lärjungar | obestämd form |
| lärjungars | obestämd form genitiv |
| lärjungarna | bestämd form |
| lärjungarnas | bestämd form genitiv |


