publicerad: 2015
läromästare
läro|mäst·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑mästarna • viktig lärare
| Singular | |
|---|---|
| en läromästare | obestämd form |
| en läromästares | obestämd form genitiv |
| läromästaren | bestämd form |
| läromästarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| läromästare | obestämd form |
| läromästares | obestämd form genitiv |
| läromästarna | bestämd form |
| läromästarnas | bestämd form genitiv |


