publicerad: 2015
lögn
lögn
[löŋ´n]
substantiv
~en ~er • det att ljuga; det var lögn (att öppna låset) det var omöjligt
| Singular | |
|---|---|
| en lögn | obestämd form |
| en lögns | obestämd form genitiv |
| lögnen | bestämd form |
| lögnens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| lögner | obestämd form |
| lögners | obestämd form genitiv |
| lögnerna | bestämd form |
| lögnernas | bestämd form genitiv |


