publicerad: 2015
makttillträde
makt|till·träde
substantiv
~t ~n makt 1 tillträde 1
| Singular | |
|---|---|
| ett makttillträde | obestämd form |
| ett makttillträdes | obestämd form genitiv |
| makttillträdet | bestämd form |
| makttillträdets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| makttillträden | obestämd form |
| makttillträdens | obestämd form genitiv |
| makttillträdena | bestämd form |
| makttillträdenas | bestämd form genitiv |


