publicerad: 2015
martyrium
mart·yri·um
[‑y´ri‑]
substantiv
martyriet martyrier • martyrs lidande
| Singular | |
|---|---|
| ett martyrium | obestämd form |
| ett martyriums | obestämd form genitiv |
| martyriet | bestämd form |
| martyriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| martyrier | obestämd form |
| martyriers | obestämd form genitiv |
| martyrierna | bestämd form |
| martyriernas | bestämd form genitiv |


