publicerad: 2015
mellanrum
mell·an|rum
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • till 1rum 2; med jämna mellanrum regelbundet och ofta
| Singular | |
|---|---|
| ett mellanrum | obestämd form |
| ett mellanrums | obestämd form genitiv |
| mellanrummet | bestämd form |
| mellanrummets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mellanrum | obestämd form |
| mellanrums | obestämd form genitiv |
| mellanrummen | bestämd form |
| mellanrummens | bestämd form genitiv |


